BARF hundemad

Hvorfor barf

Fodring af hund er en livsstil – ikke mindst for ejeren, men i den grad også for hunden. Alle hunde uanset størrelse og udseende har det tilfældes, at de har samme oprindelse – hunden er et rovdyr ligesom ulven. Selvom mange af de nuværene hunderacer ikke ligner ulven så er der stadigvæk ca. 80 % af ulvenes adfærd og instinkter i vores bedst ven hunden. Hundens og ulvens anatomi er identisk og vi bør derfor betragte dem som ens når der er tale om fodring. Ulvene i zoologiskhaver lever ikke af tørfoder – bør vores bedste ven hunden, så leve af det? NEJ de skal have RIGTIG hundemad, nemlig råt kød og ben – præcis som ulvene får det både i naturen og i fangeskab.

Når en hund er sulten, vil den spise hvad som helst, der byder sig. Hunden er således en ”omnivor”, altså et alt ædende dyr. Det er værd at huske, når man skal bestemme, hvad hunden skal have at spise. Faktum er, at en hund kan overleve på næsten hvad som helst, og det er jo netop, hvad hunde – der spiser tørfoder – har gjort ! Os mennesker kan jo også overleve på sodavand, burgere og pomfritter, men det er bestemt ikke optimalt. Indenfor BARF metoden vil vi gerne gøre det bedre for hunden end at den bare overlever.

Fodringsprincippet efter BARF metoden er, at alt skal være råt, intet skal koges eller steges. At foderet skal indeholde et varieret udbud af fødeemner, der afspejler hundens føde i naturen. Indholdet i foderet består af råt kød, ben og grønt/frugt. At foderet er varieret og balanceret over tid vil sige, at hunden ikke nødvendigvis behøver at få alle fødeemner hver dag, men skiftevis over ugerne.

Det råfoder/barf som vi forhandler er en efterligning af hvordan hunden ville ernære sig hvis den levede frit. Til daglig kalder vi det BARF (Bones And Raw Food) på dansk: Ben og råt kød.
Det er helt naturligt for hunde og katte at leve af råt kød og ben, hunde skal dog have grønt også, i form af frugt og grønt.Alle hunde kan spise BARF og mange sygdomme kan helt eller delvis kureres ved at skifte til et foder som er 100% naturligt, uden nogen form for forarbejdning, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, farvestoffer osv. i.

Det behøver ikke at være dyrt eller besværligt at BARFE, med de dansk produceret produkter vi har, kan du fodre en 25kg hund for ca 350,00 kr. pr mdr.

Hvad er fordelen ved at give hunden BARF

Det kan siges meget præcist:

Lugtfri ånde
Rene, stærke tænder
Ingen tandsten
Stærkere knogler
Mindre mængde afføring
Blank, selvrensende pels uden lugt
Bedre psyke
Bedre immunsystem
Ingen allergi
Færre infektioner
Færre dyrlægebesøg
Længere levetid

Og sidst men ikke mindst, en glad hund der er glad for at spise sin mad!

KOM GODT I GANG MED AT BARFE:

Hvornår og hvor meget?

Når hvalpen ved 3-ugers alderen skal til at indtage fast føde, kan man servere det første rå måltid.
Opblandet med lidt A-38 for at gøre det mere flydende, er fuldfodret ideelt at servere som babymad. Det indeholder alt, hvad hvalpen har brug for, suppleret med modermælken. Til små racer, kan det være nødvendigt at blende fuldfodret, da stykkerne ellers er for store til de små hvalpe.

Som hvalpen bliver større og bedre i stand til at indtage fast føde, serveres de grovere variationer og inden de flytter hjemmefra, er de i stand til at fortære kødben.

Når du står med din egen dejlige hvalp, som du lige har hentet fra kennelen, så er det ganske enkelt at fortsætte råfodringen:3 daglige måltider; dagsration ca. 10% af hvalpens vægt. Eller med andre ord: som alle andre små børn er det rigtig godt at spise sig mæt, så er der ”ro i lejren”, tryghed og god mental balance.

Når hvalpen er seks måneder er det tid til at sætte dagsrationen ned til ca. 5%. Måske har din hund allerede selv valgt at skære ned, da den får sin sult stillet ved hvert måltid. Den behøver nu kun to daglige måltider.

I løbet af de næste seks måneder sker der rigtig meget; tænderne er skiftet, puberteten sætter ind og den første løbetid kommer. Her kan du opleve, at hvalpen fravælger maden og tager en frivillig fastedag eller to. Hormonerne basker rundt i kroppen, og som med alle andre teenagere kan det være lidt af en prøvelse, at have dem i huset.

Ved 1-årsalderen sættes dagsrationen ned til 2% af kropsvægten, og du kan indføre en ugentlig fastedag; ikke samme dag hver uge, men server maden på forskellige tidspunkter, så hunden ikke ved, hvornår der er mad.

Hvad så hvis….?

Hvis du ikke er så heldig at have en råfodret hundehvalp, og først beslutter dig for at skifte til det rå i en senere alder, er det bare om at komme i gang.

Vi serverer kallun de første par dage, indtil maven fungerer som den skal, og så er det bare at kaste sig ud i sortimentet. Bærende ben (rørben eller også kendt som marvben) fra store dyr som heste og køer er ikke måltider, men det vi kalder “hyggeben” og bruges altså ikke som en del af måltidet, men hvis man syntes at hunden skal have et stort ben den kan bruge tid på at gnave på. Ben, altså ben som hunden fortærer, er et vigtigt supplement til kosten. Ribben, brystben, halse og brusk er glimrende kalciumkilder og de bedste tandbørster.

Har du en hund med stor appetit, som ofte tigger og altid søger efter mad, kan du med fordel servere store portioner og flere fastedage (kun fastedage til voksne hunde). Når du kender hundens ugentlige indtag, er fordelingen ikke så vigtig som hundens mentale balance. Måske har din hund mere glæde af dobbelte måltider hver anden dag, end afmålte måltider hver dag?
Bekymrer du dig om mavedrejning og derfor serverer flere små måltider? Det er yderst sjældent oplevet, at en råfodret hund har fået en mavedrejning. Som oftest opstår dette, når hunden har spist tørfoder og bagefter slukker tørsten med en stor mængde vand, og den utrænede mavemuskulatur slår en kolbøtte. Mavedrejning ses også at være arveligt betinget.

Hvad så med grøntsager og olier?

I naturen ville din hund æde maven (det vi kalder kallun) fra et byttedyr og til dels også indholdet af maven. Det kan vi desværre ikke tilbyde. Som erstatning kan du selv tilsætte pureret frugt og grønt eller opblødt frysetørret grøntsager med max 10-15% af den kødmængde, som din hund skal have. Disse 10-15% kan du trække fra kødmængden. Specielt sammen med kallunen er optageligheden maksimal. Husk at hunde ikke har tyggeflader som vores tænder, men har skærende tænder. Hunden har desuden ikke de ensymer der skal til for at nedbryde plantecellerne og derfor får din hund optimal udnyttelse af grønt/frugt hvis du sørger for at blende/purere grønt/frugt til hunden.

Uden de essentielle fedtsyrer går maskineriet i stå. Lige som os, har hundene brug for de vigtige fedtsyrer. Da vi har svært ved at serverer hele byttedyr, snyder vi dem for naturens egne madpakker, så vi er nødt til at tilsætte det som hunden ellers ville have fået, hvis den selv nedlagde et byttedyr.
Vi har flere forskellige typer olie at tilbyde, vi går meget op i oliernes sammensætning og oprindelse. Der er ikke meget sundhed i at hælde kemi eller skidtfisk på maden.

Hvor meget skal hunden have

Ligesom du kender det fra en pose tørkost, ja så har vi også en tommelfinger regel:

Hvalpe fra 8 uger til 6 mdr.: 8-10% af kropsvægten, gives i 3 måltider dagligt

Unghunde fra 6 mdr. til 12 mdr.: 3-5% af kropsvægten, gives i 2 måltider dagligt

Voksne hunde fra 12 mdr – gigant racer fra 18 mdr.: ca. 2% af kropsvægten, (som regel mindre end 2%), gives i 1 dagligt måltid og evt med 1 ugenligt fastedag

Fordeling af kallun/kød/ben kan se ud som følger:

Det er her rigtig mange nye barfere syntes at det bliver meget besværligt. MEN hvis du prøver at forholde dig til, hvad et hvilket som helst byttedyr består af. Ja så er der groft sagt 4 dele, nemlig;

mave (kallun),
ben,
muskelkød
indmad

– for at simplificere tingene !

Selvfølgelig er der også både hjerne, blod, sener, hud, negle/klove osv osv.

Så hvis vi prøver at holde os til de forholdsmæssige forhold som de 4 dele findes i, så er det ikke så vanskeligt mere. Det vil sige, at man ikke fodre feks kun med indmad og kallun, fordi det måske er billigt eller man kender en som har slagtet nogle får eller hvad ved jeg. Og det skal man jo netop ikke gøre, fordi der ikke er noget byttedyr der kun indholder kallun og indmad. Det er vigtigt at man fodre efter en rimelig fordeling af de 4 dele som et byttedyr består af. Fordelingen kunne se ud som følger:

10% kallun (kallun er mavevæggen på en drøvtygger, feks en ko eller et får)
80% kød m/brusk eller kødben, der kan spises helt.
10% indmad (hjerte, lever og nyrer)
Kødben bruges også som “tandbørste” og aktivering.

HUSK !

Når du køber storkøb hos os og henter mad til f.eks. en måned ud fra nedenstående ugeplan, er det ikke vigtigt i hvilken rækkefølge du serverer maden. At foderet er varieret og balanceret over tid vil sige, at hunden ikke nødvendigvis behøver at få alle fødeemner hver dag. Det vigtige er, at du i løbet af måneden kommer igennem alle kødgrupperne (fisk, fjerkræ, okse, hest, lam osv.), så hunden får variationen og dermed dækket sine ernæringsmæssige behov.

Ugeplan kan se sådan ud for hvalpe/unghunde:

Mandag: Kallun – kallun – kød med ben og brusk
Tirsdag: Kallun – indmad + kød – kød med ben og brusk
Onsdag: Kød m. ben og brusk – Kød m. ben og brusk – kallun
Torsdag: Kød m. ben og brusk – kød m. ben og brusk – kød m ben/brusk+ indmad
Fredag: Kallun – kallun – kød m. ben og brusk
Lørdag: Kød m. brusk og ben – kød m. brusk og ben – Kød m ben/brusk + indmad
Søndag: Kallun – kød m ben/brusk + indmad – kød m. brusk og ben

Ugeplan kan se sådan ud for voksne:
Mandag: Kallun
Tirsdag: Kød med ben/brusk
Onsdag: Kød med ben/brusk
Torsdag: Kødfulde ben
Fredag: Kød med ben/brusk + indmad
Lørdag: Kød med ben/brusk
Søndag: Faste

En fastedag passer ikke til alle hunde. Hvis din hund feks er overvægtig kan det være en god løsning eller feks at sætte fodermængden ned til 1-1½% af kropsvægten. Nogle hunde har behov for mere end hvad tommelfinger reglen siger, men meget ofte har hundene behov for mindre end 2%. Vores råfoder er af absolut bedste kvalitet og der er MEGET stor optagelsen af fodret. Det anbefales at starte med at fodre med 2% af kropsvægt. Hold øje med hundens huld (hvor meget fedt der er på ribbenen) ved at mærke efter om du kan mærke ribbene. Hvis du ikke kan mærke ribbenen ved et let tryk, trænger din hund nok til at tabe sig = sæt fodermængden ned og øg motionen. Du må aldrig faste hvalpe, unghunde, syge eller diegivende hunde.

Gør din hund en tjeneste – giv den det foder som den er beregnet til at spise, nemlig råt kød og ben! Det har den fortjent!

Såfremt du har spørgsmål til ovennævnte er du altid velkommen til at kontakte os på email: info@hundeogkatteimperiet eller ringe til os på 40402493. Vi står gerne til rådighed med yderligere vejledning eller råd såfremt du måtte have behov herfor. For levering se Barf – Levering