Hundeterapi

Vi tilbyder fysiurgisk hundeterapi ved Jeanette Baag:

Fysiurgisk hundeterapi består af massage, kranio sakral terapi, ledmobilisering samt andre terapiformer bl.a. akupressur og laserterapi. Et mix af mange værktøjer, alt efter den enkelte hunds behov. Forslag til træningsøvelser ved manglende muskelmasse til forebyggelse mod skader. Hjælp/vejledning til genoptræning på land og i vand

Hvad er det så egentlig der tilbydes:

Fysiurgisk hundeterapi handler om at forbedre hundens krop og bevægelse. Som fysiurgisk hundeterapeut arbejder man med forskellige teknikker for at afhjælpe hunde med fysiske udfordringer. Her er beskrives nogle af de metoder, der anvendes:

Massage:

Massage bruges til afspænding af blødvæv og muskler. Den løsner op for muskelspændinger ved at øge blodcirkulationen og hjælper med at frigive affaldsstoffer. Selv små muskelspændinger kan påvirke hundens bevægelse og præstation, så massage kan gøre en stor forskel.

Der er gode effekter ved massage

● Øger blodcirkulationen generelt samt mikro cirkulationen lokal omkring spændingen

● Øger lymfecirkulationen, så affaldsstofferne kan transporteres væk med blodet og via lymferne

● Sænker blodtrykket og stressniveau, da det autonome nervesystem stimuleres

● Mere elastiske muskler og sener

Massage er godt ved spændinger, stivhed, vedligeholdelse af bevægeapparatet, diagnoser som fx HD, AD, gigt, efter træning, jagt, konkurrencer, ved adfærdsændringer m.fl.

Kranio Sakral Terapi:

Kranio Sakral Terapi er en blid og dybdegående afbalanceringsteknik – en afspænding ved at udnytte den parasympatiske stimulerende effekt, som får blødvævet til at slappe af, og dermed genoprette balancen til normal bevægelighed.

KST-teknikkerne bruges til afspænding af hundens kranieknogler, bevægeapparatet, fascia, musklerne samt det neurologiske og det viscerale perspektiv. KST kan bruges overalt på kroppen og er velegnet til alle hunde. Sensitive hunde, der let stresser op, kan også have god effekt af KST pga den parasympatiske stimulerende effekt. KST kan ikke stå alene, så dette vil altid indgå i fysiurgisk hundeterapi.

Ledmobilisering:

Dette er en teknik, der via påvirkning af hundens knogler over et led med små non-impulsive repetitive ledbevægelser, afspænder blødvævet imellem dem, så der opnås en normalisering af bevægelsen og restriktioner sænkes.

Ved større problemstillinger henvises der til dyrlæger med efteruddannelse i kiropraktik.

Styrke-, balance- og/eller genoptræning:

Forskellige øvelser på land og i vand bør være en del af alle hundes hverdag til forebyggelse mod skader. Her kan både vandløbebånd og svømning være en god del af træningen.

Efter skader, operationer eller neurologiske udfordringer er genoptræning oftest nødvendig. Og altid i samråd med dyrlægen.

Hvalpetjek:

Hvalpe tumler rundt og udfordrer verden, som kan give restriktioner i bevægeapparatet. Et hvalpetjek giver mulighed for at identificere eventuelle problemer tidligt og tage hånd om dem.

Bachs blomsterremedier:

Bachs Blomsterremedier er efterhånden blevet kendt og anerkendt som supplement til adfærdsbehandling. Det anvendes bl.a. ved alle typer af angst, traumer, sorg, allergi, stress m.m.

Husk at terapi ikke kun afhjælper fysiske problemer, men også skaber velvære for hunden.

Fysiske udfordringer kræver ofte, at hunden bliver tilset af en dyrlæge. Der opstartes derfor ikke fysiurgisk terapi på skadede hunde, før dette er godkendt af en dyrlæge, ligesom vi altid vil henvise hunde med udfordringer til en dyrlæge, hvis vi er det mindste i tvivl. 

Pris for 1. gangs terapi 60 minutter kr. 550,00

Pris for efterfølgende gange á 45 minutter kr. 450,00 kr.