Under opholdet / afhentning af hund
Hvad sker der under din hunds ophold på hundepensionen:
Hundene bliver aktiveret flere gange dagligt, der er mulighed for at lege med en eller flere andre hunde, hvis du giver lov og ikke mindst, hvis din hund har lyst. Naturligvis under opsyn.
Der fodres 1 eller 2 gange om dagen, og vi fodre gerne med BARF hvis hunden er vant til det. Man er velkommen til at medbringe hundens vante foder, enten portionsanrettet eller med info om gram pr dag.
Alle områder/folde hvor hundene har adgang til er forsvarligt hegnet ind.
For at skabe tryghed og glade hunde, gør vi meget ud af at have god kontakt med hundene her på hundepensionen. Det er naturligvis individuelt hvad den enkelte hund kan li’, men leg, nusseri eller en god snak plejer de fleste hunde at være glade for, og gør, at vi kan skabe et bånd mellem os og den enkelte hund.
Der bliver sagt godnat med en lækker godbid (vi bruger kun 100% naturlige godbidder).
Det er vigtigt at vi får så mange oplysninger omkring din hund som muligt inden ankomsten; som f.eks. om den må lege, har den nogle skavanker, er der noget særligt vi skal passe på med i forhold til hundens helbred.
Se video af vores hundeluftningsarealer / legegårde:
Afhentning:
Vi har åbent alle dage mellem kl 9-10 eller 17-18, der er ikke mulighed for at hente sin hund udenfor vores åbningstider.
Når du skal afhente din hund mødes vi på gårdspladsen og vi kan få os en snak om hvordan din hund har haft det under sit ophold. Derefter går vi sammen ind i pensionen og henter din hund.
Når din hund har været på ferie hos os har den fået en masse nye indtryk og oplevelser. Det er helt normalt at din hund vil være træt.
Dyrlægebesøg / forsikring:
Hundens ophold i pensionen er under ejerens eget ansvar og at Hundepension Tureby ikke kan gøres ansvarlig ved evt. pludselig død eller opståede skader på hunden eller dennes ejendele under opholdet i vores pension.
Hvis hunden under opholdet efter vores skøn, er syg eller tilskadekommen så prøver vi at få kontakt til ejer eller kontaktperson og aftaler hvad der skal ske. Konsultation hos dyrlæge er for ejers regning. Hvis ikke der er muligt at få kontakt, handler vi på ejers vegne.